Programmet er i ganske enkelt en herlig weekend i skoven i selskab med de dejligste mennesker. Vi har lagt fokus på fællesskab, fest, lækker mad og drikke midt i den ny udsprungne Rold Skov med Comwell Rebild som base (Rebildvej 36, 9520 Skørping).
Med live musik begge aftener og ekstra fokus på det kulinariske er grundlaget lagt for at hyggen kommer i højsædet.
For ledsagere og internationale gæster arrangeres der guidet udflugt i skoven, mens der er generalforsamling, således den unikke natur omkring Rebild bakker kan opleves på bedste vis.
Forest Springbreak Party.
Generalforsamling og ledsagertur i skoven.
Galla middag.
Farvel brunch.
Siddende i bilen på vejen hjem fra Sjælland legede vi med tanken om at byde ind på at arrangere Landsmøde, bare os to med hjælpe fra venner i weekenden. Blev enige om at det burde være muligt at lave i Rold Skov, hvis bare Comwell Rebild vil lege med.
Vi fik lavet en flyer klar som grafik og indgav vores kandidatur med en indbydelse på diverse af foreningernes Facebook sider.
Lyntrykkeriet i Hobro var frisk på at lave tryk til os ganske hurtigt, således det var muligt også at have en papirudgave med til Landsmødet i Roskilde dagen efter.
Til vores meget store glæde takkede foreningerne ja til invitationen til en tur i skoven og vi kunne gå videre med planerne. Så herligt alle de skønne mennesker der har budt ind med at give en hånd med til arrangementet, det luner og vi vil udnytte tilbudene på det groveste.
Vi har vores første møde hos Comwell Rebild, tal om at købe katten i sækken. Til vores store glæde ser det rigtig godt ud, faciliteterne spiller, samarbejdet starter godt og vi får rigtig fine vilkår for en herlig weekend.
Første udgave af hjemmesiden går i luften, bestilling kan foretages som almindelige beskeder. Vi begynder at arbejde på et egentligt bestillingsmodul og engelsk udgave af hjemmesiden også.
Efter de første knap 20 tilmeldinger er modtaget som tekst beskeder fik vi lavet et egentlig bestillingsmodul klart og nu kan tilmeldingerne bare komme i en lind strøm.
Første udgave af den engelske hjemmesiden går i luften.